I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark: NOAH), der har brugt dette som argument imod TTIP. Hvis man som udgangspunkt betragter økonomisk vækst som et problem, vil enhver handelsaftale, der giver øget vækst, automatisk trække i den forkerte retning.

Argumentet forudsætter naturligvis, at man ikke anerkender Capaldo-studiets vurdering af, at TTIP vil føre til lavere økonomisk vækst.

Centre for Economic Policy Research vurderer, at TTIP kun vil føre til en marginalt højere CO2-udledning. Forøgelsen vil ifølge centerets rapport være på 0,07 % ved det mest ambitiøse scenario og helt nede på 0,02 %, hvis det kun er de resterende toldbarrierer, der fjernes.

Skifergas og tjæresand

En række miljøorganisationer frygter, at TTIP (og CETA) risikerer at øge handelen med fossile brændstoffer og undergrave lokale forbud mod fracking (en borings- og pumpemetode til udvinding af skifergas) eller import af tjæresand. I dag findes en række restriktioner på handel med fossile brændstoffer, som i sin tid blev indført af hensyn til lokal forsyningssikkerhed. Måske vil forhandlerne lægge op til at liberalisere denne handel.

Hvis man mener, at det er vigtigere at sikre uafhængighed af importerede fossile brændstoffer fra Rusland på kort sigt, er dette argument irrelevant. Det løser dog stadig ikke udfordringerne med skifergas og tjæresand, som giver markante lokale miljøproblemer på kort sigt og bidrager til eskalerende klimaproblemer på længere sigt.

Billede: SFU – University Communications, https://www.flickr.com/photos/sfupamr/14601885300/ via VisualHunt, https://visualhunt.com/