CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement)

I august 2014 afsluttede EU og Canada forhandlingerne om en anden handels- og investeringsaftale, CETA, der minder om TTIP. Aftalen er endnu ikke ratificeret. I forhold til TTIP er CETA især interessant, fordi mange af elementerne i CETA sandsynligvis vil gå igen i TTIP. CETA kan således give et fingerpeg om minimumsindholdet af den færdige TTIP-aftale.

Da CETA er endt som en blandet aftale, er det sandsynligt, at den færdige TTIP også vil være det.

TTP (Trans-Pacific Parthership)

TTP er en lignende aftale mellem 12 lande omkring Stillehavet, heriblandt USA. Denne aftale er færdigforhandlet nu og har fyldt en del i den amerikanske valgkamp. I forhold til TTIP er TTP især interessant som følge af dens konsekvenser for handelsmønstrene globalt. Den kan i nogen grad mindske gevinsterne ved TTIP men også give et ekstra økonomisk incitament til at gennemføre TTIP, idet handelen sandsynligvis vil forskyde sig fra EU-USA til USA-Stillehavsregionen, hvis TTP gennemgøres uden TTIP.

Da TTP-modstanderen Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i november 2016, er TTP stødt ind i de samme problemer som TTIP, og det er endnu uvist, om TTP bliver genforhandlet eller droppet helt.

TiSA (Trade in Services Agreement)

Denne aftale forhandles mellem 23 medlemmer af WTO, heriblandt USA og EU på vegne af dets 28 medlemslande. Den handler om at liberalisere og give øget adgang til stort set alle markeder for serviceydelser, dog undtaget lufttrafik. Aftalen er hverken forhandlet færdig eller officielt tilgængelig for offentligheden, men et udkast er blevet lækket via WikiLeaks. I forhold til TTIP har aftalen især givet anledning til debat pga. dens skraldenøgleklausul og muligheden for at inddrage sundhedsydelser i den færdige aftale.

Et flertal i Europa-Parlamentet er kritiske overfor TiSA-forhandlingerne, med den begrundelse, at de svækker bestræbelserne på at lave globale handelsaftaler via WTO.

Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/

More Blog Posts

Recents Posts

Generalforsamling i Europaforum 2026

Generalforsamling i Europaforum 2026

Tid: Lørdag den 22. august 2026 kl. 14 Sted: Hovedbiblioteket i Odense - send en mail til redaktion@europaforum.dk, hvis du vil være med (og ikke har fået besked i forvejen)   Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Den ansvarshavende redaktørs...

Øst for Vesteuropa

Øst for Vesteuropa

De to nysgerrige europæere Poul Carlsbæk og Niels Grønlund har besøgt utallige steder i Østeuropa og Centralasien. Her fortæller de om deres personlige møde med demokratiets tilstand, politiske og kulturelle modsætninger og ikke mindst forholdet til Rusland østpå....

Call To Action

Let’s Get Started and Start Building Great Websites

Subscribe Section